Månedsarkiv: februar 2010

“Hold Adsbøl ren” d. 18.april kl. 9.00

Affaldsindsamlingen 2009

Affaldsindsamlingen 2009

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening arrangerer Adsbøl Borgerforening igen i år affaldsindsamling. Mød op kl. 9.00 ved klubhuset Kobberholmvej 15, få morgenmad, få tildelt en rute og gå derefter ud og ryd op! Husk, at dåser skal tælles for sig. Vi plejer at være omkring 40 personer, et virkelig flot tal.  Læs mere om indsamlingen her og find Adsbøl på kortet over indsamlingssteder.

Generalforsamling i Adsbøl Borgerforening d. 8. marts kl. 19.30

Adsbøl Borgerforening afholder ordinær generalforsamling i klubhuset Kobberholmvej 15. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag til dagsordenen skal være formanden Mona Johannsen i hænde senest d. 25. februar 2009.

Efter generalforsamlingen orienterer bestyrelsen om projektet med Kulturlandsby og Den røde Lade på Landbrugsskolen. Læs mere om  projektet  her på siden.

Mød op og vær med til at præge Adsbøl Borgerforening, og hvad der skal ske her i området.

Fastelavn i Adsbøl d. 14. februar kl. 14

Det er efterhånden blevet en tradition med fastelavnsfest for børnene i Adsbøl, og igen i år inviterer Adsbøl borgerforening alle byens børn og deres forældre til fastelavnsfest søndag den 14. feb. 2008 kl. 14.00 i klubhuset. Børnene må selvfølgelig meget gerne komme i flotte kostumer. Man kan slå katten af tønden og lege lege.

Alle børnene får gratis boller og kakao, og forældrene kan købe boller, kage og kaffe.

 

For at være sikre på, at der er boller nok, er det nødvendigt med tilmelding og den skal ske senest den 10. feb. 2010 til Lena Petersen på tlf.nr.  74654416.