Månedsarkiv: august 2010

Sommerfest/ringridning i Adsbøl 10. og 11. september 2010

Adsbøl Borgerforening indbyder til Sommerfest/Ringridning

Igen i år vil der være havetraktorringridning for fuld fart fredag d. 10. september kl. 18.00.

Lørdag d. 11. september 2010 kl. 12.00

på pladsen ved Østerbakken/Smedebakken afholdes

Ringridning i Adsbøl

  • RINGRIDNING

Du kan deltage i ringridningen, hvis du bor i (den tidligere) Gråsten kommune eller har deltaget før.

Som betaling medbringes en præmie til kr. 100,-, hvis du er over 14 år og til kr. 50,-, hvis du er under 14 år.

Tilmelding til Mona Johannsen tlf. 74 65 22 84 senest d. 8. september.

  • BODER

Boder salg/bytte kan opstilles på pladsen.

Tilmelding til Mona Johannsen tlf. 74 65 22 84.

Cykelringridning

Adsbøl Borgerforening indbyder alle børn til cykelringridning og underholdning

Lørdag d. 11. september 2010 fra kl. 12.00

på pladsen ved Østerbakken/Smedebakken.

Cykelringridning

Der er cykelringridning kl. 12.00 for børn under 15 år på vejen ved ringridningspladsen.

Som betaling for deltagelse medbringes en præmie til kr. 35,-.

Vær med til at gøre det ekstra festlig med en pyntet cykel.

Alle som deltager får en sodavand.

Tilmelding skal ske til Lena Petersen på tlf. 74 65 44 16

Underholdning

Der vil fra kl. 14.00 være underholdning i teltet, hvor kunstneren Birthe Cornelius fra Egernsund vil lave ansigtsmaling på børnene. Samtidig vil hun også udstille malerier.

  • FÆLLESSPISNING

Der indbydes til en hyggelig aften i teltet med fællesspisning

fra kl. 19.00.

Menuen er grillet svin og kalkun, salatbar, hvide kartofler med sovs og derefter en lille dessert. Prisen er pr. person kr. 130,-, for børn under

8 år kr. 50,-. Bestik skal medbringes.

Bindende tilmelding med betaling til Mona Johannsen tlf. 74 65 22 84 senest d. 01. september 2010.

Drikkevarer købes i teltet.

Der vil være underholdning og musik spillet af

Allan Venderby hele aftenen.

Så grilles der i Adsbøl

Så grilles der i Adsbøl

 

Fredag d. 13. august kl. 17.30 er grillen tændt i klubhuset på Kobberholmvej 15 i Adsbøl.

Ideen bag arrangementet er meget simpel: Man skal selv medbringe det, man vil have grillet, salat osv., bestik og service. Man kan købe drikkevarer. Borgerforeningen lægger så tændt grill til det mad, man vil have grillet, og hjælper med at grille. Det plejer at være rigtig hyggeligt, og det er helt gratis at deltage.

Det er en god idé at huske tæpper, hvis det nu skulle blive koldt. Borgerforeningen står for arrangementet, og alle er velkomne, såvel store som små, til en hyggelig aften.