Månedsarkiv: april 2014

Udendørsarealer ved Adsbøl Klubhus gjort klar i forbindelse med Ren By-arrangement

En pragtfuld dag med et herligt solskin var en god forudsætning for, at de omkring 30 personer, store som små, der var dukket op for at hjælpe med at samle affald ind i Adsbøl og for at klargøre udendørsarealerne ved klubhuset kunne have et hyggeligt samvær.

PICT1029

 

Det var ikke fordi der var så meget affald og specielt ikke så mange dåser mere, som der i visse år har været, hvilket også er godt. Der blev så også talt om, at der var blevet samlet affald af andre for nogen tid siden.

BILD0002 BILD0001 PICT1018

Arbejdet omkring Klubhuset tog rigtig fart da gravemaskiner, traktorer og gummiged kom i aktion. Ligeledes pyntede det også godt på hegn, der blevet studset kraftigt og græsarealer der blev slået.

 

Stensætningen på stien fra vejen ned til Klubhuset fik også en ordentlig omgang, idet alle sten blev taget op, og der blev lagt nyt sand i og fliserne lagt i igen efter alle kunstens regler.

 

 

 

 

“Ren By” og pasning af grønne område omkring klubhuset i Adsbøl

Affaldsindsamling  afholdes søndag den 27. april kl 9.00 om morgenen.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Der startes med rundstykker i klubhuset, hvorefter indsamlingen kan begynde.

Bagefter er der brug for hjælp til at passe det grønne område omkring klubhuset. Tag gerne lidt arbejdsredskaber med.

Der afsluttes med grillpølser, øl og vand ca. kl 13.00

Program forår / sommer for Adsbøl Borgerforening 2014 på gaden

Det nye program for Borgerforeningen er blevet omdelt. 

Som det fremgik af generalforsamlingen ( referat kan læses her ) blev det besluttet at afholde et borgermøde om klubhuset. Dette afholdes den 10. april 2014 kl. 19.00 i klubhuset.

Af faste ugentlige arrangementer afholdes i Borgerforeningen:

 tirsdage  19.30:       Løbeklub, afgang fra hjørnet Kobberholmvej / Sønderborg Landevej 

 onsdage  19.00 – 20.30 :   Fodbold for mænd over 15 år, på sportspladsen