Adsbøl har fået midler fra Ildsjælepuljen til projekt

Adsbøl Borgerforening fik i samarbejde med Flensborg Fjord Kunst og Kulturforening og Skuespilhuset ved Det lille Teater d. 6. oktober bevilget 45.000 kr. fra kommunens Ildsjælepulje. Pengene skal bruges til at lave en projektbeskrivelse af det projekt, som foreningerne i fællesskab arbejder for, nemlig et kulturbånd i det gamle Adsbøl sogn, fra Adsbøl til Ladegård. I midten ligger Landbrugsskolen, hvor Den røde Lade fra 1799 tænkes indrettet til kulturcentrum med mulighed for kurser, konferencer, teater, koncerter, udstillinger osv. Læs mere her. Der arbejdes målrettet videre med ideerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *