Adsbøl lærte om øl

Fredag aften den 18. januar havde ca. 60 personer fundet vej til klubhuset i Adsbøl for at høre Benny Engelbrecht fortælle om øl og ikke mindst smage på den. Tilmeldingen til arrangementet havde været overvældende, og bestyrelsen for Borgerforeningen havde været nødt til at sige stop for tilmelding, ellers havde arrangementet sprængt alle rammer i klubhuset.

De fremmødte hørte først et lille foredrag om øllets historie og bryggemetoder. Derefter kom pølsebordet frem, og de enkelte øl blev serveret med kommentarer. I alt fik man lejlighed til at smage på 10 forskellige spændende øl, (som alle kan købes i Kvickly i Sønderborg.). Alle fik udleveret et bedømmelsesskema, så man løbende kunne skrive kommentarer til de øl, man smagte. Som Benny sagde: ”Gør det med det samme, for bagefter kan du ikke huske forskel”.

Der var en rigtig god stemning fra starten, og den blev ikke mindre, som aftenen skred frem. Mange unge havde fundet vej til arrangementet, hvilket også glædede bestyrelsen. Aftenen sluttede med, at de tiloversblevne sjatter blev brugt op…

Ølsmagning i Adsbøl 18.01.08

Se flere billeder fra aftenen under “Billeder” foroven på hjemmesiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *