Borgerforeningens vedtægter

Adsbøl Borgerforenings vedtægter

  1. Foreningens navn er Adsbøl Borgerforening.
  2. Foreningens formål er at fremme sammenholdet mellem beboerne og virke upolitisk for lokale interesser.
  3. Foreningen virker bl.a. ved afholdelse af foredrag, festlige sammenkomster og lign.
  4. Som medlem kan optages alle, der er fyldt 16 år, og som tilslutter sig foreningens formål.
  5. Medlemskontingent fastsættes på den årlige generalforsamling for et år af gangen.
  6. Deltagelse i foreningens arrangementer betinges af, at kontingentet er betalt, dog kan skoler o.lign. inviteres af bestyrelsen.
  7. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år mellem 1. februar og 15. marts med følgende dagsorden:
    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning
    3. Regnskabet
    4. Indkomne forslag
    5. Kontingent fastsættelse
    6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisorer samt suppleanter.
    7. Eventuelt

Der indkaldes med 8 dages varsel i et af distriktsbladene.

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder det påkrævet eller når mindst 25 medlemmer fremsætter skriftligt ønske derom med motiveret dagsorden. Stemmeret har alle fremmødte medlemmer, der ikke er i restance.

Forslag, der ønskes vedtaget på generalforsamlingen, skal tilstilles formanden inden 15. januar.

  1. I generalforsamlingen skal deltage mindst 15 medlemmer for at denne er beslutningsdygtig, i modsat fald afholdes ny generalforsamling senest 3 uger efter. Denne er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte medlemmer.
  2. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 7 medlemmer samt 2 suppleanter, 2 revisorer. Bestyrelsen afgår skiftevis med 4 og 3 medlemmer hvert andet år. Revisorer og suppleanter med 1 hvert år. Der må højst være 1 medlem af bestyrelsen bosiddende udenfor Adsbøl kirkesogn. Dette medlem kan ikke vælges til formand.
  3. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
  4. Bestyrelsen har ret til at udelukke et medlem, når den skønner, der er grund hertil.
  5. Til foreningens ophævelse eller sammenslutning med en anden forening, kræves ¾ af stemmerne på 2 efterfølgende generalforsamlinger.
  6. Hvis foreningen opløses, skal dens midler gå til andet kulturelt arbejde i ADSBØL by.

Maj 1996, ændret 5. marts 2007 på generalforsamlingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *