Adsbøl Borgerforening.
Referat fra Generalforsamling 10. marts 2008.
30 personer var mødt op udover bestyrelsen.
1. Valg af dirigent.
Dorthe Sørensen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning.
3. Regnskabet.
Kassereren fremlagde regnskabet. Se bilag. Leif Burmeister bemærkede til posten vedligeholdelse og rengøring, at den udgift påhviler kommunen. Jonna Josupeit spurgte til anvendelse af formuen. Nis Iversen foreslog bedre flagning til ringriderfesten og toiletvogn, Peter Christensen gjorde opmærksom på, at kommunen giver et beløb her. Dorthe Sørensen foreslog, at der blev brugt penge på legepladsen efter syndfloden. Bestyrelsen går videre med ideerne. Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag.
5. Kontingent fastsættelse
Kontingentet fastholdes på nuværende niveau.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor.
Nis Iversen, Hanne Næsborg-Andersen og Britta Kubiak blev genvalgt til bestyrelsen. Vivian Schou ønskede at fratræde før tid, i hendes sted blev Lena Petersen valgt ind i bestyrelsen for en 1-årig periode. Som suppleanter blev Rudi Kaab og Ellen Andersen valgt. Peter Christensen blev genvalgt som revisor.
7. Eventuelt.
· Juletræ i selve klubhuset blev efterlyst. Det sørger bestyrelsen for.
· Diskussionen, der blev rejst på generalforsamlingen i 2006 om buskøreplaner til og fra Adsbøl, er stadig ikke løst.
· Jonna Josupeit spurgte til køb af en opvaskemaskine. Man blev enige om, at det for det første ville være kommunens udgift og for det andet for meget besvær.
· Der var almindelig enighed om, at der er for mange hundefeterladenskaber såvel på stier, fortove som på stranden. Kan man lave en kampagne? Evt. stativer med poser?
· Hanne N. orienterede om project zero, der afholder Roadshow på Gråsten landbrugsskole om brug af vedvarende energi på landet. Forsamlingen syntes, det var en god idé.
· Hanne N. orienterede om, at der arbejdes fra kommunalt hold på at lave en beskrivelse af de stier, der findes i kommunen, med billeder osv. Bestyrelsen går videre med sagen.
· Hanne N. orienterede om, at Arkivet søger frivillige, der vil hjælpe med at fotografere, registrere osv. Der afholdes møde på Arkivet i Ahlmannsparken tirsdag d. 25. marts kl. 19, med tilmelding til Gunnar Jepsen eller Per Thomsen.
· Der mangler grus på banestien. Tages med under diskussionen senere. Det samme gælder stien til Fiskenæs.
· Bidrag til hjemmesiden modtages gerne, send til Hanne Næsborg-Andersen, emailadresse på hjemmesiden under bestyrelsen.
Formanden takkede for god ro og orden og sagde tak til bestyrelsen , såvel de nyvalgte som de afgåede.
Referent: Hanne Næsborg-Andersen.
Adsbøl Borgerforening: Formandens beretning ved generalforsamlingen 10.03.2008.
Jeg vil her fortælle om årets gang i foreningen. Det har været et godt år med meget tilslutning til arrangementerne.
Kortspil fortsatte som det plejer. Det samme gjaldt kirkekaffen.
Om lørdagen var der cykelringridning for børn samtidig med, at den normale ringridning startede. Midt på eftermiddagen var der underholdning for børn og barnlige sjæle, hvor blandt andet en frivillig kom ind i en guillotine. Heldigvis overlevede han, men der var en del bekymrede. Aftenfesten var med fællesspisning, vildsvin med tilbehør, og det var populært. 107 personer havde tilmeldt sig, og det var, hvad der kunne være i teltet. Der var amerikansk lotteri med gevinster, der var sponsoreret, og her skal lyde en stor tak til sponsorerne. Der var musikalsk underholdning med en Kim Larsen lignede gruppe, og Allan Venderby sørgede for musikken undervejs. Stor tilfredshed, og vi kom endda ud med et overskud.
Landsbyforum
Efter generalforsamlingen sidste år meldte bestyrelsen foreningen ind i Landsbyforum i Sønderborg kommune og fik et tilskud fra kommunen, der bl.a. skulle dække oprettelse af egen hjemmeside. Hjemmesiden er i luften og kan ses på adressen www.adsboel.net
Den er lavet sådan, at den ikke kun handler om Borgerforeningen, men også om, hvad der ellers sker i Adsbøl, så som skolen, kirken, Landbrugsskolen, naturen osv. Bidrag er meget velkomne, også foto og kan sendes til Hanne Næsborg, som tager sig af opdatering. Hendes emailadresse står på hjemmesiden.
Borgerforeningen fik i efteråret 1 plads i Landsbyforum og udpegede Hanne Næsborg og Nis Iversen til at stå for kontakten. De har begge deltaget i et møde på Landbrugsskolen, og Hanne har været med til et møde i Landsbyforumet og et møde på Sottrupskov kro om LAG og tilskud til projekter. På et tidspunkt skal Adsbøl Borgerforening komme med en plan til kommunen for, hvordan udviklingen skal ske i Adsbøl, og derfor har vi sat den diskussion på dagsordenen i dag. Vi regner bestemt med, der kommer mange gode ideer på bordet.
Jeg vil slutte med at sige tak til bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde i året, der er gået og især tak til Laila, som har besluttet ikke at genopstille. Tak for din indsats gennem årene. Også mange tak til alle de frivillige, der stiller op og hjælper til, både med at bage, vaske op og lave hårdt fysisk arbejde. Uden jer ville det ikke fungere. Tak for året, der gik.
Mona Johanssen.