Da Adsbøl kom i fjernsynet

 

 

 

Mandag den 20. august 2007 blev Adsbøl området ramt af det, der på fagsproget hedder en ”konvektiv bombe”. I løbet af cirka 2 timer faldt der 152.6 millimeter regn over et område på 2 gange 2 kilometer. Ifølge Meteorologisk Institut svarer det til ca. 5.3 millimeter regn i minuttet. Det er danmarksrekord.

En konvektiv bombe kræver varm luft med megen vanddamp, luften skal stige til vejrs og højt oppe skal der være kraftig aktivitet med stærke luftstrømme. Alle tre faktorer var opfyldt den aften i Adsbøl.
Den mest åbenlyse effekt af dette uvejr var et stort brud på vejen mellem Gråsten og Sønderborg og brud på jernbanedæmningen ved Kobberholmvej nr. 33. Toget nåede lige over før dæmningen brød sammen.

Derudover var stort set alle i området ramt af uvejret på den ene eller anden måde. Alle kældre var oversvømmede, mange indkørsler ”flyttede” sig, og det gik hårdt ud over flere huse og haver.

Vejen blev genåbnet fredag den 28. september, og jernbanedæmningen taget i brug igen den 16. oktober.

 

En tanke om "Da Adsbøl kom i fjernsynet"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *