Referat fra generalforsamling 9. marts 2009

Referat fra Generalforsamling  i Adsbøl Borgerforening d. 9. marts 2009

 

1.     Valg af dirigent.

Nis Iversen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

2.     Formandens beretning.

Mona Johannsen berettede om årets gang i Adsbøl. (Se hjemmesiden www.adsboel.net for detaljer). Diskussion om sti til Fiskenæs fra Adsbøl, forsamlingen opfordrede bestyrelsen til at tage ønsket op igen over for kommunen. Der blev henvist til retten til at gå langs strandkanten. Bestyrelsen undersøger det nærmere. Sand på stranden er ikke mulig mere, diskussion om andre muligheder.

Beretningen blev taget til efterretning.

3.     Regnskabet

Kasserer Rudi Kaad forelagde regnskabet. (Se hjemmesiden www.adsboel.net for detaljer).

Der blev spurgt til kommunens tilskud til ringridning, og formanden fortalte, at kommunen har udarbejdet et regulativ for ydelser. Det eneste, de giver, er flag og flagstænger, som er modtaget. Alt andet skal man betale for. Flis kan man dog få et lille tilskud til.

Renten på indestående i bank burde være større.

Diskussion om, hvad kommunen og hvad foreningen skal betale ved klubhuset.

I øvrigt enighed med bestyrelsen i den lagte linie, at arrangementer skal komme så mange som muligt til gode, og derfor ikke skal være for dyre.

Regnskabet blev taget til efterretning.

4.     Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

5.     Kontingent fastsættelse

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, blev taget til efterretning.

6.     Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor.

§         På valg til bestyrelsen:

¨       Mona Johannsen, genopstillede, genvalgt

¨       Lena Petersen, genopstillede, genvalgt

¨       Kjeld Petersen, genopstillede ikke, Helle Blindbæk blev valgt i stedet

¨       Malene Johannsen, genopstillede, genvalgt

§         På valg som suppleanter:

¨       Rudi Kaad, genopstillede, genvalgt

¨       Ellen Andersen,genopstillede, genvalgt

§         På valg som revisor

¨       Peter Christensen, genopstillede, genvalgt

¨       Hans Jørgen Knudsen, genopstillede ikke, Dorthe Sørensen blev valgt i stedet.

7.     Eventuelt.

Der blev spurgt til kommerciel udlejning af klubhuset, det er ikke muligt, da det ejes af kommunen.

Bestyrelsen orienterede om legepladsen, se i øvrigt formandens beretning.

 

Derefter takkede dirigenten for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen blev den foreløbige skitse til Udviklingsplan for Adsbøl fremlagt og diskuteret. Den kan ses på hjemmesiden www.adsboel.net.

Forsamlingens input blev noteret af bestyrelsen og diskuteres på kommende bestyrelsesmøder.

 

Efter mødet konsitituerede bestyrelsen sig og fordelte arbejdsområder på følgende måde:

 

Formand                     Mona Johannsen

Næstformand              Britta Kubiak

Kasserer + lotto          Nis Iversen

Sekretær,web og PR    Hanne Næsborg-Andersen

Indbydelser Malene Johannsen

Landsbyforum              Helle Blindbæk

Landsbyforum suppl.    Rudi Kaad

Medlem                       Ellen Andersen

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *