Referat fra generalforsamling i Adsbøl Borgerforening

Adsbøl Borgerforening.

30 personer var mødt op udover bestyrelsen.

1. Valg af dirigent.

Dorthe Sørensen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

2. Formandens beretning. Se bilag. Beretningen blev godkendt med ros til bestyrelsen.

3. Regnskabet.

Kassereren fremlagde regnskabet. Se bilag. Leif Burmeister bemærkede til posten vedligeholdelse og rengøring, at den udgift påhviler kommunen. Jonna Josupeit spurgte til anvendelse af formuen. Nis Iversen foreslog bedre flagning til ringriderfesten og toiletvogn, Peter Christensen gjorde opmærksom på, at kommunen giver et beløb her. Dorthe Sørensen foreslog, at der blev brugt penge på legepladsen efter syndfloden. Bestyrelsen går videre med ideerne. Regnskabet blev godkendt.

4. Indkomne forslag.

Ingen indkomne forslag.

5. Kontingent fastsættelse

Kontingentet fastholdes på nuværende niveau.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor.

Nis Iversen, Hanne Næsborg-Andersen og Britta Kubiak blev genvalgt til bestyrelsen. Vivian Schou ønskede at fratræde før tid, i hendes sted blev Lena Petersen valgt ind i bestyrelsen for en 1-årig periode. Som suppleanter blev Rudi Kaab og Ellen Andersen valgt. Peter Christensen blev genvalgt som revisor.

7. Eventuelt.

· Juletræ i selve klubhuset blev efterlyst. Det sørger bestyrelsen for.

· Diskussionen, der blev rejst på generalforsmalingen i 2006 om buskøreplaner til og fra Adsbøl, er stadig ikke løst.

· Jonna Josupeit spurgte til køb af en opvaskemaskine. Man blev enige om, at det for det første ville være kommunens udgift og for det andet for meget besvær.

· Der var almindelig enighed om, at der er for mange hundefeterladenskaber såvel på stier, fortove som på stranden. Kan man lave en kampagne? Evt. stativer med poser?

· Hanne N. orienterede om project zero, der afholder Roadshow på Gråsten landbrugsskole om brug af vedvarende energi på landet. Forsamlingen syntes, det var en god idé.

· Hanne N. orienterede om, at der arbejdes fra kommunalt hold på at lave en beskrivelse af de stier, der findes i kommunen, med billeder osv. Bestyrelsen går videre med sagen.

· Hanne N. orienterede om, at Arkivet søger frivillige, der vil hjælpe med at fotografere, registrere osv. Der afholdes møde på Arkivet i Ahlmannsparken tirsdag d. 25. marts kl. 19, med tilmelding til Gunnar Jepsen eller Per Thomsen.

· Der mangler grus på banestien. Tages med under diskussionen senere. Det samme gælder stien til Fiskenæs.

· Bidrag til hjemmesiden modtages gerne, send til Hanne Næsborg-Andersen, emailadresse på hjemmesiden under bestyrelsen.

Formanden takkede for god ro og orden og sagde tak til bestyrelsen , såvel de nyvalgte som de afgåede.

Referent: Hanne Næsborg-Andersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *