Så blev der rent i Adsbøl

Så samles der ind. Store og små hjalp hinanden

Igen i år deltog Adsbøl Borgerforening i Danmarks Naturfredningsforenings store landsindsamling. I år blev der sat nye rekorder for såvel antal deltagere som mængder af affald, der blev indsamlet.

 39 voksne og børn, også fra andre områder end Adsbøl, havde fundet vej til klubhuset og mødtes der kl 9 for at starte med morgenmad. Efter denne hjertestyrkning blev ruterne fordelt, og man begav sig ud i det dejlige solskin med masser af gåpåmod.

Skræddersyet udstyr

 

 Indsamlerne havde fået at vide, at dåser skulle samles for sig selv, og det var godt det samme. Der blev nemlig i alt indsamlet 573 dåser uden pant, som naturen nu slipper for at skulle nedbryde. Det tager rigtig mange år, rundt regnet 500. Derudover blev der samlet 150 kilo affald ind, og mange mærkelige sager. Bl.a. blev der fundet en tagrende, udstyr til seismologisk måling, udstødningsrør til en knallert, et dukkekomfur, masser af fiskenet og tagplader.

 Især ét sted var der bid, her blev der samlet nok affald ind til at kunne fylde en truck, ved Teglkrogen på vejen ind til Gråsten var der nærmest blevet en offentlig affaldsplads. Det er nu ryddet op.

Fangsten fra Teglkrogen

 Adsbøl Borgerforening siger tak til alle, der mødte op og hjalp til. Vi ses forhåbentlig igen næste år.

De fleste af indsamlerne ved dagens fangst

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *