Kulturlandsbyen6300s nyhedsbrev videresendt til alle modtagere af Adsbøl Borgerforenings nyhedsbrev.

Nyhedsbreve fra Kulturlandsbyen6300 kan også ses på http://www.kulturlandsbyen6300.dk/category/nyhedsbrev/

Åbent Landbrug, søndag den 17. september 2017 kl. 10 - 16

---
---

Kære modtagere af nyhedsbrevet

 

Lige en kort orientering om, at Kulturlandsbyen6300 deltager i søndagens Åbent Landbrug på Gråsten Landbrugsskole. Vi er gået sammen med Historisk Forening for Graasten By og Egn og har fået en stand i (selvfølgelig) Den røde Lade, hvor vi sammen fortæller historien om Fiskbæk, fra herregård til landbrugsskole og statshusmandsbrug. Asta Flyvholm Kjær, som er medlem af foreningen, deltager også. Hun fortæller om landbrug i gamle dage, som hun husker det. Selvfølgelig gør vi også noget ud af at fortælle om foreningen, og hvad vi laver. Sammen har vi lavet et diasshow med billeder af såvel landbrug som vores forenings aktiviteter. Vi glæder os til at deltage, og som altid er Gråsten Landbrugsskole en virkelig god samarbejdspartner. Iøvrigt er de malerier, spejderne lavede i de to aktivitetsdage i juli, hvor de bl.a. malede i Den røde Lade under kyndig vejledning af kunstnere fra FFKK, nu udstillet permanent i Den røde Lade, som en slags “Lade tapet”. I er meget velkomne til at lægge vejen forbi, arrangementet varer fra kl. 10-16.  Hvis I er på Facebook, kan I der se flere smagsprøver på gamle fotos. Vi hører også meget gerne historier om stedet, og Historisk Forening står klar til at tage imod billeder og papirer, hvis nogen skulle ønske det.  

 

Mange hilsener

Hanne Næsborg

Formand for Kulturlandsbyen6300 

 

​Vedhæftet to billeder af Den røde Lade fra omkring 1930.​

---

Trin 4: og footeren?

Ændr sidefodens indhold på MailPoets Indstillinger-side.