Hyggelig snapseaften i Adsbøl

Lørdag d.23. januar var der dejlig varmt i Adsbøls klubhus. Oldermand fra Als- og Sundeved Snapselaug Hans Andresen fortalte nemlig om kryddersnapse, hvornår man samler planter og bær ind, hvilke planter og bær der er bedst egnet til hvad, og hvordan man i det hele taget laver kryddersnaps. Bagefter fik forsamlingen lov at smage! Der var bred tilstrømning og mange overraskede kommentarer, når en smag var helt anderledes end man havde regnet med. Under den efterfølgende spisning svarede Hans Andresen også på spørgsmål og hele aftenen fik de tilstedeværende tips og ideer til nye kombinationer og muligheder. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for nogle, og for andre var det en udvidelse af det kendte. Der var stor tilfredshed med aftenens forløb, som formand Mona Johannsen opsummerede i sin takketale til Hans Andresen.

snapsesmagning i Adsbøl klubhus

snapsesmagning i Adsbøl klubhus

Hans Andresens tips kan læses her, med venlig tilladelse fra forfatteren:

Planter til kryddersnaps/ ved Hans Andresen, http://www.ass-snapselaug.dk

Overordnet set skal man tænke på følgende:

Brug Lademanns naturfører som guide, den angiver også, hvilke planter der er giftige.

Jo længere væk fra veje, man plukker planter/blade, jo bedre. Og jordbunden har stor betydning for smagen, jo mere sand, jo bedre.

Man bør ikke skylle det grønne, man plukker, det tager lidt af smagen. Klip bladene ned i snapsene, ikke tag dem med fingrene, der bliver smag siddende på fingrene. Man starter altid med at putte planterne i ren snaps. Her duer (som regel) snaps med smag IKKE. Brug som hovedregel Brøndum. Hold altid planterne dækket af snapsen, ilt giver misfarvning. Brug f.eks. det indre låg fra sildeglas, kombineret med korkpropper ovenpå. Ved bær fyld altid helt op med bør, det gælder ikke med blade, bark osv.

Når emnet har trukket færdigt, blandes det med snaps til det smager godt. Brug ALDRIG rørsukker, det forandrer smagen for meget, men almindelig sukker kan sagtens bruges, hvis man synes. Hæld aldrig snaps i essens, men omvendt.

Snapse lavet på planter (men ikke på bær) har godt af at blive rystet. Et par måneder i en bil gør en stor forskel, men de skal transporteres i en kølekasse, så de ikke påvirkes af temperatur.

Foreningen har egen “snapsejord” ved Jægerslyst på Fiskbækvej ved Gråsten.

Måned Navn Hvad bruges Trækketid Holdbarhed Kan bruges mod/hjælper
April Martsviol og stedmor Hele planten minus rødderne 1 uge 2-3 år Slimhinder/luftveje
Solbær Blade og blomster, (bedre end på bær) 1 uge Mange år Blodtrykssænkende, kolesterolsæn kende
Pil Tyk inderbark af gammelt træ 1 måned Flere år Smertestillende. Led- og muskelsmerter
Bøg Knopper 1 uge Flere år
Havemalurt (artemisia arborensis) Friske skud 3-4 dage Mange år
Maj Eg Blomster, rakler (den bedste snaps på eg) 1 uge Mange år Diarre
Vildæbler og æbler Blomster i udspring 10 dage Mange år
Pil Blomster, prøv forskellige arter 10 dage Flere år Smertestillende, men forskel på arterne
Hvidtjørn og hanesporetjørn Blomster 1 uge 2-3 år Hjertestyrkende
Gingko bilopa(se også oktober) Blomster

(især de, der dufter af vanille)

4 dage Flere år Hjertestyrkende, karudvidende, styrker hukommelsen
Døvnælde Den blomstrende top (også god til te).Køres gennem persillehakker og tørres ved varme 1 uge 6-7 år Virker på urinvejene
Timian Kun tørret. Køb god kvalitet. 1 uge Mange år God for luftveje, kan forhindre forkølelse i at sprede sig.
Rosmarin Kun tørret. Køb god kvalitet. 1 uge Mange år God for luftveje, kan forhindre forkølelse i at sprede sig. Hæver lavt blodtryk, modvirker stress og depression.
Juni Strandmalurt

Nr 1 af alle kryddersnapse!

Plukkes så langt væk fra vandet som muligt. Brug de friske skud, der er lette at knække af. Lidt kan gøre det! 3 dage Mange år
Kvan

Også god som likør.

Vær meget opmærksom på, at du plukker den rigtige plante, andre skærmplanter kan være giftige! (Ulkebøl krigshavn)

Det lille blad på bladskeden

1 uge Mange år Meget c-vitamin.
Hyldeblomst Før de er udsprungne, før de er hvide 1 uge 2 år
Morgenfrue Kronblade. Skal tørre et par dage først 1 uge Mange år Heler hud infektioner m.m.
Røllike Blomster uden grønt skær 1 uge Skal stå mindst 5-6 år, før den kan drikkes. Jo ældre jo bedre God for tarme, sårhelende
Tormentil

(Potentilla erecta)

Det er den art, hvor blomsterne kun har 4 gule kronblade. Det er KUN roden, der bruges 2 måneder Mange år sårhelende
Pors (bedst sidst i juni). Skal stå med fødderne i vand. Frøslev mose. Den nye tilvækst 1 uge Mange år
Perikon Hele den blomstrende top 1 uge Flere år God mod depressioner.Beroligende. Øger lysfølsomhed.
Juli Hæg Bær, de helt modne.Slås med solsorten! 2 mdr 5 år
Amelancier/bærmispel Som hæg Som hæg Som hæg
Surkirsebær Bær Mindst 3 mdr Flere år
Valnød Højest 5 nødder til 70 cl Mindst 4 mdr.Filtrer næste år i juli/ august. Kan drikkes til jul. Mange år
Der er stadig perikon og andre planter. Vær opmærksom på ferierejser.
Au-gust Kræger (betyder “dårlig blomme”), kryds mellem slåen og blomme Såvel bær som sten 3 mdr. mindst Mange år Meget c-vitaminholdig
Klitrose Sorte hyben.tørres 2 mdr. 3-4 år
Røn IKKE blomsterne, er giftige.Bærrene – skal ikke tørres. 2 mdr. Flere år God til al røget mad.
Lyng Blomster uden meget grønt 1 uge Flere år Mod gigt. blomster og blade kan også bruges i badekar..
Hvid- og hanesporetjørn Bær 1-2 md 3 år
Hyldebær Bær 1 dag på RØD AALBORG ?
Revling, blåbær, mosebøllebær, tyttebær Bær. Bør blandes, revling er giftig i sig selv, må ikke anvendes alene 2 mdr 5 år
Mirabeller Såvel blommerne som stenene for sig 3 mdr for blommer, ½ år for stenene
Paradisæbler Fjern kernehus og stilk, frys dem, hæld snapsen over dem, mens de stadig er frosne 2 mdr ?
Sept Hindbær De sene har mest smag. Skovhindbær nr.1 1 mdr 3 år Meget sund. styrker de langsgående muskler i maven.
Skovæbler Som hindbær Som hindbær Som hindbær
Gingko bilopa De gule blade 4 dage
Brombær De mest modne.pluk direkte ned i glasset. 1 mdr 2 år
Glansbladet hæg 2 mdr. ? En drik for guder og engle
Modne valnødder Se opskrift på ass hjemmeside Kolesterolsænkende.
Okt. Modne æbler Skal ikke fryses. 1 helt æble er nok.Hold det under snapsen
Slåen Skal IKKE fryses, taber smag. Er også god med rød aalborg. 3 mdr.

Hvis du vil lave abrikossnaps, da brug tørrede abrikoser. Husk abrikoskerner er giftige.

Klok8 blomster kan også bruges, såvel med blomst som frø. Lang trækketid.

Bakkenelliker, blomster, trække 2 dage.

<-->

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *